12.DECEMBER 2011
Har lige været på lyn visit i Aalborg med vores bekendt Else, hvor vi boede hos datteren Laura lige ved universitetet. Lejligheden er meget lille, men praktisk
og hyggelig. Det lykkedes os at sove 4 mennesker der, ved hjælp af to ekstra madrasser.
Til trods for regn og halvmørke fik vi en god sightseeing tur, hvor jeg blev overrasket over mange flotte gamle bygninger. Der var et lille julemarked på Budolfi
Plads, og nogle af os var en tur i det store pariserhjul. Når man som jeg lider af højdeskræk er det ret grænseoverskridende at sætte sig op i sådan en tingest.......Jeg fik i det mindste inspiseret taget, klokketårnet og skodderne på Budolfi Kirke godt og
grundig. Til gengæld var det ret umuligt at tage de planlagte billeder af byen fra oven, når jeg nu klamrede mig til gelænderet på gondolen.
Vi fik shoppet nogle julegaver og sluttede af på Søgårds Bryghus hvor vi fik et glas skøn Julebuk øl. Det kan stærkt anbefales.
Tilbage i lejligheden fik vi en lækker lakseret.
Nåede en tur i Sallings før vi satte snuden hjemad ved middagstid i dag.